Gode råd til sundere vaner
De fleste af os kender til det med at gå og føle sig lidt for usund og have lyst til at ændre på sin livsstil. I en travl hverdag kan det dog være svært at komme i gang. Der er dog nogle få og simple ting, du hurtigt kan gøre, for at ændre markant på den måde du lever, og som forbedrer sundheden langt mere, end du tror. Det er i denne forbindelse vigtigt at huske på, at selv de små ting tæller, og hvis man stræber efter at gøre det godt, er det bedre end slet ikke at gøre noget.
Motioner dagligt
Motion er godt for både krop og sind. Motion og træning med høj intensitet er med til at give dig et længere og sundere liv. Det er godt at inkorporere motion som en naturlig del af din hverdag. Motion skal helst vare ved hele livet, og derfor er det i denne forbindelse vigtigt at finde en sport, som du kan lide at dyrke, og herefter ligge nogle faste dage i ugen, hvor du skal afsted. Høj intensitet som fx løb er godt, men hvis du bedre kan lide at svømme eller spille håndbold, er det lige så fint.
Når man taler om motion og sunde vaner i hverdagen, er det også vigtigt at huske på, at selv de små tiltag tæller. Derfor er det med til at få et sundere liv, hvis du fx begynder at cykle til arbejde i stedet for at køre, samt tager trapperne i stedet for elevatoren m.m.
For at få motivation til at motionere kan det være hjælpsomt, at anvende apps og udnytte digitaliseringen til mere opfølgning på din træning samt udviklingen heri.
kilde: https://trendsonline.dk/2017/02/03/digitaliseringen-gavner-danskernes-sundhed/
Spis masser af grønt
De ting du putter i munden, har stor betydning for din sundhed. Det er vigtigt at spise masser af grøntsager hver dag, og derudover spise magert kød og undgå umættet fedt. I forhold til grøntsager findes der så mange forskellige slags, at det burde være muligt for alle, at finde noget de godt kan lide. Hvis du går fra usund kost til en mere grøn kost, vil du hurtigt kunne mærke en forskel i dit energiniveau samt dit velvære.
Få tilstrækkeligt med søvn
Det er meget vigtigt at få sin søvn, og som voksen bør du sove 7-8 timer hver nat. Tilstrækkeligt med søvn vil give dig mere energi i løbet af dagen samt mindske dit stressniveau og gøre dig gladere.