5 fede steder, du kan dyrke sport i udlandet

Er du vild med sport? Er du samtidig vild med at rejse? Så skal du naturligvis tage på sportsrejse i udlandet. Her får du fem bud på fede steder til sportsferier rundt omkring i verdenen.

Prøv lidt af det hele på Club La Santa

Vi kan naturligvis ikke snakke sportsferier uden at nævne Club La Santa. Det er ganske enkelt en vaskeægte klassiker inden for aktive ferier, og her har du mulighed for at prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene. Der er noget for hele familien at gå i krig med, så er I glade for sport i netop din familie, er Club La Santa derfor også det oplagte bud. De mange gode faciliteter kombineret med det oftest skønne klima gør Club La Santa til et sandt paradis for alle glade sportsentusiaster.

Få dit livs bedste dyk fra Labuan Bajo

Kan du godt lide at dykke, må du ganske enkelt ikke snyde dig selv for at dykke i Komodo Nationalpark. Denne kan med fordel nås fra havnebyen Labuan Bajo i Indonesien. Du har mulighed for at dykke med alverdens dyr i Komodo Nationalpark, og desuden er der her et væld af levende koraller. Det er desværre en mangelvare rigtig mange andre steder i Asien grundet tidligere dynamitfiskeri.

Er du interesseret i at prøve kræfter med strømdyk, kan du også gøre den slags i Komodo Nationalpark, og så skal du naturligvis også hilse på de berygtede komodovaraner, når du nu er her. Husk, at du skal have god og omfattende rejseforsikring, hvis du skal dyrke ekstremsport på ferien – herunder dykke. Vil du vide mere, kan du kigge på Informeo.

Tag på trekking i Andesbjergene

Andesbjergene er ganske enkelt fuldkommen fantastiske. Er du glad for at få brugt bentøjet, bør du derfor overveje at tage på trekking netop her. Der er massevis af forskellige ruter at kaste sig over, så uanset dit niveau kan du helt sikkert finde den eller de perfekte ruter for dig. Du kan trekke i Andesbjergene fra en række forskellige lande såsom Peru, Chile og Argentina. Skal du på rundrejse i Sydamerika, er der altså rig mulighed for at komme ud at trekke i Andesbjergene, og du vil helt sikkert ikke fortryde det.

I langt de fleste tilfælde vil det være anbefalelsesværdigt at tage på guidede ture. På den måde er der fastlagt en rute, og din guide har styr på, hvornår I skal holde pauser og lignende. Desuden har lokale guides ofte en hel del insiderviden, som du kan nyde godt af på din trekkingtur.

Spring på cyklen i Alperne

Er du begejstret for cykelløb? Så kan du med fordel gøre rytterne fra Tour de France kunsten efter og hoppe i førertrøjen i Alperne. Der er rigtig mange fantastiske cykelruter rundt omkring i denne bjergkæde – ikke mindst i Frankrig. Ruterne er varierende både i længde og sværhedsgrad, og du kan derfor helt sikkert også finde cykelrutter, som matcher dit niveau og din cykellyst i Alperne. Du kan vælge at feriere ét bestemt sted i Frankrig og tage på ture herfra, men du kan også cykle fra by til by, hvis du har mod på det.

Du kan naturligvis også tage på cykelferie i Alperne i andre lande end Frankrig – der er masser af muligheder.

Spil golf i Egypten

Der er rigtig mange forskellige steder rundt omkring i verdenen, hvor du kan tage på golfferier. Det gælder blandt andet Egypten. Her finder du således et væld af gode golfbaner, som du kan give den gas på. Egypten er desuden – ligesom Indonesien – et oplagt land til dykning, og du kan derudover også prøve kræfter med mange andre aktiviteter netop her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *