Sådan får du den bedste start på dagen
At få en god start på dagen er uhyre vigtigt i forhold til at være produktiv og glad resten af dagen. Derfor vil vi i denne artikel hjælpe dig med at få den bedste morgen, så du kan få en mindre stresset hverdag og føle dig veltilpas.
En rigtig god morgenstund starter allerede aftenen før. Du sætter dit vækkeur til mindst 2 timer før du skal møde på arbejde eller på dit studie. Placér dit vækkeur et stykke væk fra din seng. Dette gør dig nødsaget til at stå ud af sengen for at slukke vækkeuret. Så er du i gang.
Ved siden af vækkeuret står et stort glas vand som du drikker, så snart du har slukket vækkeuret. Din krop har brug for vand, efter at have fastet i 8 timer. Desuden har det en hurtig opkvikkende effekt, så vi undgår at du smider dig i sengen igen.
Umiddelbart efter at du har drukket et glas vand, er det tid til at lave lidt hurtigt morgengymnastik. Det kan være så simpelt som at lave 10 squats, 20 armbøjninger og 30 mavebøjninger. Dette er nok til at få pulsen op hos de fleste.
At klare disse 3 simple morgenøvelser vil give dig en fornemmelse af, at du allerede har udrettet noget med din dag. Det giver motivation og gejst til at fortsætte med dagens dont. Nu er det blevet tid til morgenmaden.
Du har sikkert hørt udtrykket “morgenmad er dagens vigtigste måltid” — dette udsagn kunne ikke være mere sandt. Den morgenmad vi spiser, er med til at bestemme hvilken energi vi har om morgenen, hvilket er med til at sætte standarden for resten af dagen.
For at holde energien i top, er det vigtigt at du spiser en mindre morgenmad, i stedet for at spise dig stopmæt. Hold dig fra hvedebrød om morgenen. Hold dig i det hele taget fra hvedebrød hvis muligt (hvedebrød er fedebrød). Rugbrød ligger også for tungt i maven om morgenen. Rugbrød kan derimod anbefales til middagsmad.
Her er lidt inspiration til en sund morgenmad som holder dig frisk og klar i hovedet:
En appelsin.
Et glas yogurt.
En skål havregryn (Lidt sukker på skader ikke om morgenen).
Så nemt kan det gøres. Hvis du er vant til at spise en stor morgenmad, så vil det muligvis kræve lidt tilvænning at “skære ned” til dette niveau. Men hvis du kan undgå at spise dig stopmæt, så bevarer du mere energi om morgenen. Har du svært ved at holde dig mæt helt til frokost, så spis i stedet en snack ved en 9-10 tiden. En enkelt banan eller en avokado kan anbefales til dette formål.
Hvis du drikker kaffe om morgenen, så drik din kaffe efter morgenmaden. Det er ikke sundt at drikke kaffe på tom mave.
Nu hvor du har fået kroppen i gang med både mad og motion, er det tid til at få pulsen lidt ned i tempo igen. Det gør vi ved at meditere. Ja, meditation er blevet mainstream, og hvis du ikke allerede er kommet med på bølgen, så er det på tide at det sker. Du behøver ikke længere være tempelmunk i Tibet for at dyrke meditation. Alle mennesker kan få øget deres overskud i hverdagen ved at meditere.
Det kræver ikke lang tid at meditere. 10 minutter kan sagtens gøre det. Det handler bare om at sidde et roligt og behageligt sted, lukke øjnene, trække vejret dybt og tømme hovedet fuldstændig. Hvis du mangler lidt inspiration, kan du finde massevis af korte meditationsvideoer på YouTube.
Når du åbner øjnene igen er du klar til at imødekomme dagens udfordringer og fornøjelser med fornyet energi. Vi ønsker dig en rigtig god dag.
Er du på jagt efter en bookmaker eller en velkomstbonus? Så tjek Oddsbonusser.com for de bedste tilbud.