Sport og forretning kan med fordel kombineres – Se hvordan her

Når mange går til sport – uanset om det er fodbold, gymnastik, motorsport eller svømning – så er drømmen altid at komme til at leve af det og blive proffesionelle. Realiteten er bare det stik modsatte: Det sker for meget, meget få. Men der er faktisk flere muligheder for at leve af din sport. En af dem har den 20-årige svømmer Daniel udnyttet  – Han har nemlig startet en online svømmeshop op med udgangspunkt i sin passion som svømmer gennem 10 år. Hør her hvordan har båret sig ad.

Generelt er der ikke særlig mange penge i svømning. Og det er der måske heller ikke i din sport.

De bedste danskere indenfor svømning tjener ikke mere end lige til at kunne klare dagen. Og det er altså de bedste af de bedste.

Dette indså den daværende 17-årige svømmer Daniel også, og da han stille og roligt ikke voksede fysisk som man skal for at kunne være blandt de bedste i svømning, så begyndte han at tænke i andre baner for stadig at kunne holde fast i sin passion for svømningen.

Løsningen blev efter et par snakke med sine svømmekammerater, at han burde starte en ny online svømmebutik op, som solgte alt indenfor svømmeudstyr og badetøj til både professionelle og amatører.

Dette var tilbage i 2016 – her tre år senere i 2019 er den ide blevet til Watery.dk, som årligt omsætter flere millioner og på vej udover de danske landegrænser til først Sverige og Norge.

Det samme kan du helt sikkert gøre indenfor din sportsgren.

Det første Daniel gjorde dengang for tre år siden var at liste de 10 mest populære brands indenfor svømning. Det var f.eks. mærker som Speedo, TYR og Arena. Disse kontaktede han så med et formål om at måtte sælge deres produkter her i Danmark. Dette fik han ret hurtigt lov til, og derefter tog det ene ellers det andet.

Han fik lavet en webshop i et program, der hedder Shopify, fik startet en facebook side og instagram side, ligesom han begyndte at skrive en masse tekster om svømning og produkterne.

På den måde kom han for meget få penge i gang – og kan altså i dag leve af sin passion for svømning, selvom han aldrig blev den bedste.

Og den her passion for sportsgrenen er det, som har båret ham hele vejen igennem. Det der giver ham lyst til at bruge så mange timer på det hver dag. Havde han ikke den, og det bare var en random person, der havde startet en svømmeshop, så havde det helt sikkert ikke været med samme succes.

For kunderne kan mærke passionen – og kan du først få den frem, så er du allerede langt foran dine konkurrenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *